Fyraftensmøder


 
0

PF har i den første uge af oktober afholdt 3 fyraftensmøder henholdsvis i Roskilde, Kolding og Århus med fokus på praksissektorens fremtid.

fyraft-main


Vi har – efter medlemmernes ønske – forsøgt at afholde møderne andre steder end lige netop i storbyerne, bortset fra Århus, som også skulle dække Region Nordjylland.

Der har været 60 deltagere i alt, hvilket er tilfredsstillende set ud fra, at det er 10% af vores medlemmer.

Møderne er blevet positivt evalueret af deltagerne, og især ideen med mange små korte indlæg har fået ros. Det, at få italesat de mange problematikker, som fremtidens klinik rummer, tror bestyrelsen er værdifuldt både for den enkelte fysioterapeut, for klinikkerne og for PF, som gerne skal arbejde for medlemmernes ønsker og tilgodese jeres forventninger bedst muligt.

Kommentarerne har rummet såvel bekymring omkring stagnation af taksterne og hermed en nødvendighed af at søge andre ydelser uden for OK; forskelligheden og vanskelighederne i håndteringen af ydernummersystemet; bekymringer omkring det kommunale samarbejde og meget mere i samme boldgade.

Det vigtigste er, at vi har drømme og hermed en tro på fremtiden – og det har vi!! Der drømmes om, at den kollektive afstraffelse fjernes, om differentierede honorarer, om seniorordning, om fri prisfastsættelse for patientens egenbetaling, om tvungen recertificering, om frihed i forhold til tværfaglig praksis, om frihed til et mere fleksibelt offentligt tilskud; ja frihed til større rådighed over ydernummerkapaciteten. Drømmene rakte også til såvel bevarelse af lægehenvisning som til ønsket om direkte adgang – hvilke to ønsker ikke nødvendigvis behøver at være hinandens modsætninger, men som supplement til hinanden.

 

Klinikprofilen, som blev rullet ud af Nina Schriver fra Movementum og Karsten Juul-Olsen fra Cubion, var også med til at sætte fokus på Fremtiden Klinik. Den rummer et elektronisk dialogværktøj som forholder sig til x-antal kompetenceområder, som er vigtige i forbindelse med en kvalitetsmæssig stærk klinikdrift. Klinikprofilen kunne være èt sted at starte klinikkens kvalitetsudvikling.

PF´s første rigtige medlemsfordel, nemlig Sundhedsforsikringen blev sluttelig introduceret og fortalt og forklaret om.

Tak for 3 inspirationsfyldte aftener!

Bestyrelsen
 

Redigeret af : Søren Qvist, 23.10.2011

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Tilmeld dig Praktiserende Fysioterapeuters nyhedsbrev

Afmeld Tilmeld