Ja til overenskomsten
Et klart flertal på 91% stemte for overenskomsten på praksisområdet.
Ved den første elektroniske afstemning om en praksisoverenskomst var der afgivet 752 stemmer, hvoraf de 683 var ja. 41 stemte nej og 28 stemte blankt.
I Praktisrende Fysioterapeuters bestyrelse er vi glade for det klare ja. Som tidligere nævnt, mener vi det var det bedste resultat, der kunne opnås under de givne omstændigheder.
På trods af, at det nok har været en mindre spændende overenskomst rent indholdmæssigt, har der forinden været intense forhandlinger med et langt sammenbrud undervejs, hvilket har gjort arbejdet i kulisserne måske mere spændende og nervepirrende, end det har været de foregående gange. Blandt andet set i lyset af dette, er det skuffende med den lave stemmeprocent på kun 30. Det er noget lavere end det har været ved de foregående afstemninger.
I Praktiserende Fysioterapeuters bestyrelse håber vi, at den næste overenskomst kan blive mere fremadskuende og interessere flere af de praktisrende. For at vide, hvilken retning I - vores medlemmer - ønsker overenskomsten - og sektoren generelt - skal bevæge sig i, afholder vi i efteråret fyraftensmøder, hvor vi blandt andet tager en debat om netop dette.
Tillykke med den nye overenskomst!
Læs nyheden på fysio.dk
Redigeret af :
Søren Qvist,
08.07.2011
Til top