Neurologi-bogpakken


 

Den første bogpakke for medlemmerne af Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark.

Bøger, der kan optimere din indsats i arbejdet med patienter under Speciale 62 (Vederlagsfrie)

 

Bogen Neurologi og neurorehabilitering kunne også kaldes for ”basisbog til evidensbaseret behandling af vederlagsfrie patienter (med neurologisk baggrund)”. Den indeholder nemlig i store træk alt hvad du behøver at vide om dine neurologiske patienter.

 

Bogen er inddelt i tre afsnit;

  1. Neuroanatomi/-fysiologi/-psykologi

  2. Neurologiske sygdomme

  3. Neurorehabilitering


 

Naturligvis kan man sætte en forlænget weekend af til at læse bogen fra forside til bagside, men for den gennemsnitlige klinikfys vil det nok ikke være særligt brugbart. Der i mod kan bogen anvendes til at supplere viden om de neurologiske lidelser som dine nuværende patienter har (eller måske som forberedelse til et nyt hold som du vil starte?).


 

Eksempel;

Du har tre patienter med Parkinson´s sygdom, og du har lidt svært ved at finde ud af om du følger nogle evidensbaserede retningslinjer og/eller om du kan optimere behandlingen for dem. Desuden er det måske ikke alt fra grunduddannelsen, der stadig står lysende klart, og en generel forståelse for Parkinson´s sygdom kunne øge din interesse i og forståelse for patienterne.


 

Mængden af læsning relevant for ovenstående ville i givet fald være:

  • generel viden om sygdommen; 2 sider

  • specifik viden om basal ganglia; 1-2 sider

  • specifik viden om neurorehabilitering af patienter med Parkinson´s sygdom; 3 sider

  • Samlet; 6-7 siders faglig viden (forventet læsetid ca. 1 time koncentreret)


 

Praktiserende Fysioterapeuter har bedt Munksgaard Danmark om at lave et pakketilbud til alle praktiserende, der indeholder Neurologi og neurorehabilitering, Den Motiverende Samtale og Bojsen-Møller´s udødelige Bevægeapparatets Anatomi.


 

Vi har valgt disse tre bøger da vi tror, at alle praktiserende vil have gavn af disse bøger. Bogen Den Motiverende Samtale anvendes som lærebog eller supplementær læsning i kunsten at give patienten ansvar for eget helbred. Bogen er let læst og indeholder konkrete værktøjer til at øge kommunikationen med patienten.

Bevægeapparatets Anatomi kan både anvendes som lærebog og som opslagsbog. Alle fysioterapeuter har en udgave af et anatomisk atlas hjemme på bogreolen et sted. Det er imidlertid min erfaring, at den kun gør beskeden gavn på bogreolen, men at den der i mod bør findes i behandlingsrummene (som opslagsbog og til patientundervisning) eller til rådighed på klinikken.


 

Vi håber, at I kan bruge vores idé om ”ny viden i hverdagen”, og vender tilbage senere på året med nye forslag og bogtilbud fra Munksgaard.

 

Læs her Hvordan du bestiller bogpakken

Redigeret af : Poul Gørtz, 24.11.2010

Til top

Title

Tilmeld dig Praktiserende Fysioterapeuters nyhedsbrev

Afmeld Tilmeld