Præsentation Lars-Peter Jensen

 
Lars-Peter Jensen


                                Lars-Peter Jensen

Fysioterapeutiske data:
Jeg har været fysioterapeut i 24 år, heraf 6 år som lejer, 2 år som ansat, og resten af tiden som klinikejer.


Fysioterapeutisk praksis:
Jeg har været ene-ejer af Allerød Fysioterapi & Træning i 19 år, men fra 2012 deler jeg nu ejerskabet 50/50. Klinikken har tilknyttet 14 fysioterapeuter.

www.fys4you.dk

Desuden overtog jeg Fysioterapien i Centrum - Stenhuggergården Fysioterapi - Hillerød i sommeren 2011 og ejer her 1/3. Klinikken har 9 fysioterapeuter.
 

www.fysicentrum.dk


Dagligdagen:
Jeg arbejder ca. 20 t. om ugen med patienter

Som klinikchef er min hverdag en spændende blanding af patientbehandling, ledelses-opgaver, administrativt arbejde, markedsføring, vicevært-agtige opgaver med meget mere.


Bestyrelsesarbejde:
Jeg blev valgt ind i PF’s bestyrelsen foråret 2007 og synes arbejdet er utroligt spændende og udfordrende. Jeg er kasserer i fraktionen og sidder i Kontaktforum, som samler repræsentanter for Fysioterapiskolerne, Lederne, De kliniske undervisere, Danske Fysioterapeuter og Praktiserende Fysioterapeuter. Desuden er jeg bindeled til UCSjælland som i samarbejde med PF har udviklet et efteruddannelsestilbud for klinikledere.
 

Fagpolitisk her jeg tidligere været kontaktperson i Frederiksborg Amt i 8 år, siddet i kredsbestyrelsen i 2 år samt været praksiskonsulent i Frederiksborg Amt 2 år indtil dette blev nedlagt 1.1.2007.


Mærkesager:
Jeg mener, at en øget dialog kan være et løsningsredskab i mange interessekonflikter, ved fordomme og myter mellem ejer/lejer, tværfagligt og tværsektorielt.
Jeg mener, at danske fysioterapiklinikkers store forskellighed stiller os svagere som gruppe og jeg er fortaler for fælles kvalitetsstandarder.
Jeg vil også arbejde for en professionalisering af vores måde at drive fysioterapiklinikker på.
Jeg mener at fysioterapiklinikker skal tage et medansvar for at uddanne fremtidens fysioterapeuter ved at tilbyde praktikpladser. Vilkårene for dette skal dog være i orden.
Min visionen er også at få knyttet klinikkerne tættere til forsknings- udviklings- og studiemiljø'er for herved at skabe muligheder for forskning og udvikling som er anvendelig på klinikkerne
Mange af disse opgaver kan kun løftes af større klinikker, hvorfor jeg også er fortaler for store klinikker.
Endelig mener jeg, at PF skal have et meget højt informationsniveau til sine medlemmer.
 

Redigeret af : Søren Qvist, 20.03.2012

Til top

Title

Tilmeld dig Praktiserende Fysioterapeuters nyhedsbrev

Afmeld Tilmeld