Morten Høgh
Fysioterapeutiske data:
Jeg har været praktiserende siden 2001 – både som indlejer og som ejer. Før dette arbejdede jeg med ergonomi og arbejdsmiljø-opgaver.
Fysioterapeutisk praksis:
Jeg er fagligt ansvarlig for to klinikker (FYSIOCENTER ÅRHUS N og C), og praktiserer desuden som fysioterapeut på klinikken i Århus C.
Dagligdagen:
Min dagligdag er i perioder noget væk fra klinikken, da jeg underviser en del i bl.a. FFI og for NOI Group (Explain Pain). Andre perioder er jeg mest på klinikken. Mit kliniske fagområde er typisk patienter, der er gået i stå med deres (genop-)træning – hvad enten det er eliteidrætsudøvere eller mennesker med kroniske smerter.
Bestyrelsesarbejde:
Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen for Netværket af Praktiserende Fysioterapeuter i Århus samt i SU for Region Midtjylland for nogle år siden. Efter en pause i det fagpolitiske arbejde blev jeg formand for det nystiftede Smerte & Fysioterapi (www.smof.dk) og har nu også kastet mig over bestyrelsesarbejdet i PF.
Mærkesager:
Jeg er meget optaget af, at vi skal fremtidssikre vores fag gennem faglig udvikling, tilpasning til samfundets behov og fokus på vores kerneprodukt; kvalitet, tid og omsorg for vores patienter.
Det er efter min mening vigtigt, at vi ikke lader vores faglighed stå i baggrunden når vi tænker udvikling. Fagpolitisk betyder det – for mig – at vi skal holde fagligheden i fokus når vi taler om f.eks. kvalitet, overenskomst og kompetencer.
Redigeret af : Poul Gørtz, 03.07.2010
Til top